lørdag den 22. december 2007

Så er der kontakt!

I går, da vi havde lagt ungerne med en flaske hver på sofaen, lagde vi pludselig mærke til, at William lå og snakkede. Det undrede os lidt, for han plejer ikke at snakke så meget, med mindre vi har øjenkontakt med ham, og på det tidspunkt foretog vi os andre ting. Vi kiggede derfor til drengene, og minsandten om han ikke lå og snakkede til Elias! Man kunne se, at Elias ikke var helt forberedt på det, for det tog lidt tid, før han responderede, men der var ikke noget at tage fejl af: De havde direkte øjenkontakt og både smilede og snakkede til hinanden. Det var helt fantastisk at se. Vi skyndte os at finde videokameraet frem, så denne deres allerførste samtale kunne blive foreviget.

Det er - som sædvanlig - William, der er mest højlydt (Marie kalder ham Tom Jones ;-), men spidser man ører, kan man hen imod slutningen også høre Elias.

Det er i øvrigt sjovt så forskelligt, de snakker. Det var faktisk Elias, der startede. Han indførte de tidligere omtalte gloser nnnngaaoooo og ngaaaah - hele tiden med pauser mellem ordene, så vi andre kunne få lov at sige noget. Da William begyndte at snakke for alvor, var det som regel med lange, ivrige aaah-lyde uden de store pauser imellem. Senest er William begyndt at lyde lidt som en krage (eller en delfin faktisk), mens Elias taler mere afdæmpet, men med nogle ret raffinerede konsonantlyde. Ved ikke, om disse detaljer interesserer andre end mødrene (!) , men her er i hvert fald en bid af deres første samtale, som alle med garanti vil finde ret herlig:



Ifølge bøgerne skulle det være denne kontakt mellem tvillinger, som gør, at de udvikler 'almindeligt sprog' senere end andre børn. De får nemlig i nogen grad opfyldt deres talebehov med hinanden i stedet for med voksne og kommer faktisk til at udvikle et fælles sprog, hvor de kan forstå hinanden. Tænk at kunne forstå en krage! :-D

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Rina og Marie
Jooh... der er skam flere, der er interesserede. Sikke dog en lillejuleaftensgave at få :-)
Der kan I bare se, hvor langt man kan komme med et par vakse og kvikke babyer og ikke et par yderst fornuftige, intuitive og dygtige "læremestre".
Uden at jeg lige præcis har forstand på, hvad der står i bøgerne om børns og tvillingers sproglige udvikling, tør jeg godt vove den påstand, at I alle fire indtil videre mindst har fortjent UG-karakterer.
Jeg føler næsten, at min mave er ved at revne af stolthed - og det er bare en kanon-dejlig fornemmelse.

Kærlige hilsner, knus, tanker og kram fra Lene

Anonym sagde ...

Hey Ladies.

Nååååååårrrrhhhh hvor blir man altså bare stolt!!! :) :) :) :)

Mega-glædelig Jul/1 års dag for "The Imaculate Conception" ;)

Love You Heaps

Anonym sagde ...

Glædelig Jul og godt Nytår til jer alle fire.

Jeg synes børnene er DEJLIGE!

Kærlig hilsen fra Oldemor.
(som for allerførste gang prøver at skrive på computer)

Marie og Rina sagde ...

Ih, hvor skønt at stå op til hele tre dejlige beskeder på bloggen! Vi har ellers ikke haft en særlig spændende jul indtil videre, men det skriver vi et indlæg om senere. Nu skal vi nemlig til at tage revance og lave lidt lækker julemad. :-) (Vi kan røbe, at julemiddagen i går bestod af en kalkunsandwich i bilen!)

Vi håber, I har haft en fantastisk juleaften, alle sammen. Vi er bare så glade for jeres hilsner og sender de kærligste hilsner, knus og tanker tilbage.

Rina og Marie og børn/børnebørn/oldebørn

P.S. Kære oldemor, vi er SÅ beærede over, at din første hilsen pr. computer går til os!!

Anonym sagde ...

An. "Krage søger mage": Hvor er det
STORT, som I selv siger, og hvor er det godt, I har fået det filmet.
Det må være fantastisk for drengene at se det, når de bliver større. Også spændende for os, fjernkiggere.
Kære Marie og Rina. I og drengene ønskes alt godt i det Nye År
af Lene, Birthes gamle veninde.
Ps.Det er Søren, der har forklaret, hvordan man kunne efterlade sin kommentar.

Marie og Rina sagde ...

Hej Lene

Tak for din hilsen. Hyggeligt at høre fra dig! Ja, det bliver rigtig sjovt at vise drengene det klip, når de bliver større. Vi ser det selv om og om igen. :-) Vi glæder os til at fange flere gyldne øjeblikke og lægge dem herud på bloggen. Det er dejligt at vide, at folk kigger med.

Vi håber, du havde en glædelig jul, og ønsker også dig og din familie alt godt i året, der kommer.

Kærlig hilsen
Marie og Rina

P.S. Nu hvor du har lært at lægge kommentarer herinde, kan du måske lære Birthe og Tom det? ;-)

Anonym sagde ...

Hej Marie og Rina

lene er her og prøver at lære mig at sende en kommentar til jeres blog. Det lykkedes ikke i første hug, men nu prøver vi igen.

Vi har besøg af Mieke og har siddet og set det herlige klip, hvor drengene ligger og snakker sammen. Mieke var utrolig optaget af det, og prøvede på at tage drengene op, - hvilket til hendes store fortrydelse ikke kunne lade sig gøre.

Håber I snart lægger nogle nye små "film" af The Wonder Boys ud på bloggen.

Kærlig hilsen mormor, Mieke og Lene

Anonym sagde ...

Nåårh, hvor er hun sød, lille Mieke. :-) Gad godt snart se nogle friske billeder af hende! Hun er garanteret vokset en masse, siden vi så hende sidst. Forklarede I hende, at det var hendes små fætre? Det forstår hun nok ikke rigtigt endnu...

Dejligt, at du har lært at lægge kommentarer herinde, mutti! :-D

Knus fra alle os