Den Dominikanske Republik - anden del

Som I ved, tog vi fra Santo Domingo til provinsen La Romana, hvor vi skulle feriere på et såkaldt 'resort'. Rina havde nøje udvalgt det, og vi glædede os helt vildt. Stedet viste sig at være lige lovlig charter-agtigt (Rina havde en forestilling om, at vi stort set ville være alene med palmetræerne på bounty-stranden - hvilket stedets website da også gav udtryk af), men vi nød nu at være der alligevel! På nogle punkter var det en lidt rystende og 'øjenåbende' tur i og med, at vi blev konfronteret med udbytningen af befolkningen i den 'tredje verden' på klos hold. Vores rengøringsdame fortalte, at hun arbejdede 10 timer om dagen, 6 dage om ugen, for det, der svarer til ca. 500 kr. om måneden, og at hendes mand, som også arbejdede på resortet, arbejdede 15 timer i døgnet. Sammen havde de en datter, som moderen så sent om aftenen, og faderen så om morgenen, når han fulgte hende i skole.

Ejerne af resortet var naturligvis ikke lokale dominikanere, men rige amerikanere bosiddende i USA ...

Dette skel mellem rige hvide og fattige sorte er utrolig markant over hele øen. Kører man rundt, ser man de lokale bo i faldefærdige huse, mens man få sekunder efter kigger ud over en golfbane, hvor hvide rigmænd svinger køllerne, og ikke to græsstrå afviger fra hinanden i længde. Man føler sig fuldstændig hensat til kolonitiden.

Men udover chokket over at se, hvordan koloniseringen af den tredje verden stortrives i denne såkaldt 'postkoloniale' tidsalder, og udover Rinas umiddelbare skuffelse over at erfare, at vi ikke var de eneste i verden, der havde opdaget denne lille perle på den caribiske kyst, havde vi en helt igennem fantastisk tur. Det gør jo så absolut heller ikke noget, at man får noget med hjem at tænke over!

I kan se billeder fra turen, hvis I klikker på linket i højre side.

Glade drenge

Mens vi arbejder på at få lagt billeder ind fra anden del af turen til Den Dominikanske Republik, får I lige noget at fryde øjet med. :-)

Det er Renee, der har fanget drengene i godt humør. Der er bare ikke noget så kært som glade børn!

Pyha, så lykkedes det ...

... for os at finde et godt sted at bo, inden vi bliver smidt ud fra vores ellers dejlige lejlighed her i downtown Miami. Vi fik ikke den tidligere nævnte lejlighed, MEN det gør ikke spor, for vi fik en anden (endda lidt større) lejlighed i samme bygning med stort set den samme udsigt - bortset fra, at vores måske er en aaanelse bedre. ;-)

Lejligheden ligger i den absolut fedeste del af Miami: South Beach. Det er et rigtig 'livsnyder-kvarter', hvor der er masser af cafeer og restauranter, spændende butikker, et fantastisk økologisk supermarked, lækker strand, park - og folk både til fods og på cykel! Ude i verden er South Beach nok mest berømt for gaden Ocean Drive, der løber langs vandet.

Vi får nøglen i morgen, så det giver os en 4-5 dage til at flytte ind i. Perfekt. :-D

Vi er så lettede og lykkelige!

Gad I ikke også godt have denne her udsigt?

Vi skal flytte senest d. 21/2 fra den lejlighed, vi bor i nu, så i dag var vi ude at kigge på lejligheder. Der var flere udmærkede, men det sidste sted, vi så, var bare helt perfekt. Da vi ankom dertil var solen ved at gå ned, og udsigten fra altanen over havet var så fantastisk, at Marie blev fuldstændig bims. Hun kunne slet ikke tænke på andet end, at vi bare MÅTTE have den lejlighed. Ja, så slemt var det faktisk fat med hende, at da vi efterfølgende var i supermarkedet, lod hun bilen holde på parkeringspladsen med nøglen i og motoren kørende, mens vi var inde at handle. Manner, hvor var det bare et held, at den stadig holdt der, da vi kom ud ...

Kryds fingre for, at vi får den lejlighed, ik'?!

Den Dominikanske Republik - første del

Så er vi hjemme igen efter en skøn tur i det caribiske. De første fem dage tilbragte vi i Santo Domingo (hovedstaden i Den Dominikanske Republik), hvor Rina som bekendt skulle arbejde. Santo Domingo var en fantastisk og utrolig interessant oplevelse oven på livet i Miami. Kontrasten mellem de to byer kunne næsten ikke være større. Det er et meget fattigt land, så folk kører rundt i gamle, ramponerede biler og lever i det hele taget meget ydmygt. Men målt på alle andre parametre end det materielle er det i sandhed et værdigt folk. De er utrolig venlige (faktisk det mest venlige folk, vi hidtil har mødt på vore rejser), de er yndefulde, slanke og velklædte, hvilket bestemt ikke kan siges om amerikanerne (!), og så er gadebilledet nærmest blottet for reklamer, hvilket jo heller ikke kan siges om Miami, hvor blikket stort set ikke kan finde hvile noget sted.

Med fare for at lyde Euro-snobbede var det altså også bare utrolig dejligt at se bygninger, der var mere end 50 år gamle!!

Den Dominikanske Republik var i øvrigt det første sted, der blev koloniseret i 'Las Americas'. Columbus ankom dertil i 1493. Man skønner, at der dengang boede over en million indfødte 'indianere', men dem fik man dog hurtigt gjort kål på (man udryddede stort set hver og en). Det var bare ikke var så smart, for hvem skulle så udføre alt det grove arbejde? Nåh ja, man fik da bare slaver fra Afrika! Resultatet af dette blev, at Den Dominikanske Republik i dag hovedsageligt er befolket af spansktalende sorte og mulatter.

Vi har lagt nogle billeder ind fra vores dage i Santo Domingo. Snart lægger vi billeder ind fra vores efterfølgende ferie i provinsen La Romana. Der var vi sammen hele tiden alle fire, så der blev taget masser af billeder!