Det lyder som titlen på en julekalender, men det blev virkelighed for os denne juleaften. Drengene havde skrantet i en uges tid, og da Elias i dagene op til jul fik slem hoste og begyndte at kaste op, tog vi mandag morgen af sted til hospitalet. De konstaterede, at begge drenge var slemt forkølede, men mente ikke, at der var grund til bekymring. Dog skulle vi komme tilbage med det samme, hvis Elias - som klart havde det værst - fik feber.Om aftenen skulle vi have været til julemiddag hos nogle af Rinas kolleger, men det droppede vi, da vi mente, vi hellere måtte blive hjemme hos vores syge drenge. I stedet ville Rina købe ind og lave lækker julemad til os, men mens hun var ude at handle, røg Elias' temperatur i vejret, og hun måtte haste hjem fra supermarkedet, så vi kunne komme af sted til hospitalet. I farten nåede hun heldigvis lige at gribe et par kalkunsandwich, som vi kunne spise i bilen derud. Det var heldigt, for vi var først hjemme igen 6-7 timer senere.
Puha, det var en forfærdelig omgang, han blev udsat for, den lille fyr ... :-( Han fik både et kateter op, lagt drop i hånden og suget næsen op til flere gange med et voldsomt apparat. Det hele virkede lige lovlig dramatisk, syntes vi! Men det var godt, vi tog derud (det nåede vi ellers at fortryde cirka 100 gange), for antallet af hvide blodlegmer viste sig at være dobbelt så højt som normalt, så den lille mand må have en infektion et sted. Vi ved endnu ikke hvor, men han er kommet på antibiotika og er gudskelov klart i bedring. Vi var på hospitalet igen her tirsdag aften for at få et ekstra skud antibiotika, og vi skal derud igen i morgen tidlig og have svar på prøverne.
Så julen 2007 blev en jul, vi sent glemmer - bare ikke på den fede måde. Snøft ... Og vi ville jo faktisk i virkeligheden allerhelst have været hjemme hos alle jer!
1 kommentar:
Gisp, suk, hulk & wish you were here !!!
Det var dog en værre omgang og forskrækkelse.
Åh - hvor jeg dog glæder mig til at høre, at det er vel overstået.
Kærlige hilsner fra Lene
Send en kommentar