"Mor"

I dag begyndte Elias så småt at sige sine første rigtige ord (eller noget, der ligner i hvert fald). I det hus, vi bor i her i de sidste dage i Miami, har de en lille kat, og hver gang Elias så den i dag, udbrød han: "Ba! Ba!" Det skete 20-30 gange, så der var slet ikke noget at tage fejl af.

Og så her til aften, da Marie skulle tømme kattebakken, og Elias, som sad på skødet af Rina, pludselig ikke kunne få øje på hende længere, kaldte han helt tydeligt: "Mor? Mor?"

Iiiiih ...

Pakke, pakke, pakke ...

Mand, der er meget at se til, når man sådan pakker et liv ned! Sælge møbler, sælge bil, afmelde internet, afmelde elektricitet, aflevere dit her, dut der og dat et helt tredje sted. Phew ...! Men heldigvis har vi fået lov til at bo hos en af Rinas kollegaer her i den sidste uge, så vi kan gå og få tømt vores lejlighed stille og roligt uden at skulle bekymre os om at skulle bo midt i flytterodet. Og nu ser det faktisk ud til, at vi når det: De fleste af møblerne er solgt, og bilen ligeså. Så skal vi så bare se, om vi kan få plads til al vores habengut i kufferterne. Og hvordan vi kommer i lufthavnen 3 voksne, 2 børn, 8-10 kufferter, en tvillingevogn, 2 autostole, en stjernekikkert, en violin, 3 bærbare, pusletaske, kamerataske osv. osv. vil sikkert vise sig. :-)

Gud, hvor bliver det bare en lettelse, når vi endelig sidder på flyet med kurs mod Europa!

Én uge til afgang

Så er der kun lige præcis én uge til, at vi sætter kurs mod Danmark. Fredag aften i næste uge afgår flyet fra Miami til Heathrow, og lørdag eftermiddag lander den lille familie i Kastrup. Vi agter først at tilbringe et par dage i København for derefter at tage til Fyns land. Vi glæder os utrolig meget til at se jer alle sammen, og så er vi ret spændte på selve rejsen. To unge drenge med knald på - det skal nok blive en udfordring. Godt, onkel Wisam er her til at flyve hjem med os!

Vi er her endnu!

Kære alle sammen

Det er ved at være længe siden, men selv om vi ikke har fået skrevet meget herinde, har vi stadig fået taget en masse billeder. Dem er der linket til i højre side. Sæt jer godt til rette, for der er mange.

Noget af det sidste, vi har fået fortalt herinde, var, at Marie brækkede sin arm. Vi nåede aldrig at fortælle, at hun kort efter også reddede sig en knæskade! På noget så udramatisk vis som ved at strække benet efter at have siddet i skrædderstilling lykkedes det hende at få revet sin menisk over to steder i det højre knæ. Det var naturligvis ikke så sjovt, men vi kunne nu alligevel ikke lade være med at grine lidt af det hele, for det virkede bare så grotesk, at Maries højre side efterhånden blev mere og mere ubrugelig. MEN nu er alt godt: Armen er helet, og knæet blev opereret for to dage siden og skal nok blive så godt som nyt igen.

Det eneste, der var lidt svært ved det hele, var selvfølgelig, at vi havde to børn med knald på, og en mor, der ikke var meget bevendt. Vi havde med andre ord brug for hjælp! Bah-buh-bah-buh først kom mormor Birthe og tilbragte tre pragtfulde uger sammen med os, og siden kom onkel Wisam og afløste hende. Han er her stadig og bliver her, indtil vi rejser hjem til Danmark d. 18/7.

Vi lander i Danmark d. 19/7, og vi glæder os sådan til at se jer alle sammen!!!