Wow, sikke et år 2007 har været! Andre år er fløjet forbi, men dette år har virkelig syntes langt, simpelthen fordi det har været så intenst og indholdsrigt. Der er ingen af os, der kan forstå, at der var engang, hvor vi ikke havde William og Elias - og vi har faktisk kun haft dem hos os (sådan rigtigt) i årets sidste fire måneder. Hvem forstår sådan noget?Vi er inviteret til nytårsfest hos nogle af de andre danskere herovre. Drengene skal passes af vores nanny, men da festen finder sted her i bygningen, kan vi gå ned og hilse på dem, så tit vi vil. Så må vi se, om de to gamle mødre overhovedet kan holde sig vågne til kl. 24.
Kort om de nye billeder, der er lagt ind: Det var egentlig vores plan at have rejst lidt herovre mellem jul og nytår, men så var det, at drengene blev syge, og vi måtte blive hjemme. Da de så blev raske her i løbet af weekenden, besluttede vi at tage på en lille udflugt. Lidt skulle vi altså nå at se, inden Rinas ferie var forbi, og når vi nu ikke kunne nå ud i vildmarken, tog vi i zoologisk have i stedet. Se billeder ved klik på linket i højre side.

I morgen kl. 18 (Miami-tid) vil vi sende jer alle masser og atter masser af kærlige tanker, for da træder I ind i det nye år hjemme i Danmark! Må 2008 blive lige så vanvittig godt som 2007!
De allerkærligste nytårshilsner
fra Rina, Marie, William & Elias
5 kommentarer:
Kære alle 4.
Ih -hvor er det dejligt at se, at I alle er kommet "på benene" igen og er klar til nye oplevelser.
Jeg har været rigtig godt og gammeldags farmorbekymret for lille Elias, så det er helt super at se de glade Zoo-billeder (så må jeg vist prøve at vænne mig af med at vågne midt om natten for at tjekke bloggen for nyt!)
Håber at I allesammen får en rigtig god nytårsaften, og jeg sender jer mine allerbedste tanker og ønsker om et godt nyt år.
Kærlige hilsner fra Lene
Nåårh, søde farmor... Du må undskylde, at vi fik gjort dig så bekymret. Det var godt, vi ikke nåede at berette om, da han kom på hospitalet igen, den lille fyr, fordi han gudhjælpemig fik en ny virus med hjem fra første hospitalsbesøg. (Det kan være farligt at tage på hospitalet!) Men nu er han heldigvis sund og rask igen - og fuld af godt humør og en glubbende appetit. Sikre tegn på bedring! :-)
Knus fra Rina & Marie
Kære Rina og Marie.
Rart at høre, at det går godt med lille Elias igen:-)
Man ku' næsten få den tanke, at der er "mere mellem himmel og jord", når jeg (stik imod min sædvanlige natur) blev så bekymret for det lille pus.
Jeg nyder jeres dejlige og glade Zoo-billeder, og har selvfølgelig stolt fremvist klippet med William og Elias' fine kommunikation til flere venner og kollegaer. Britta, som er tale/hørelærer (og lige har fået at vide, at hun også skal være tvillingefarmor til sommer), var meget imponeret over drengenes kommunikative evner. Hun udtalte endda, at videoklippet helt bestemt var egnet til undervisningsbrug, så I (og vi andre også) kan roligt være stolte af de 2 små guldklumper.
Flere kærlige hilsner og farmorknus fra Lene
Iiih, var hun virkelig imponeret over drengenes kommunikationsevner? Hvor er vi bare ved at revne af stolthed! (Vi har i øvrigt filmklippet i en bedre kvalitet, hvis det skulle være. ;-) Og så skal hun selv til at være tvillingefarmor. Hvor skægt! Så får hun jo en lille forsmag på de kommende glæder ved at kigge lidt på vores blog. Du må endelig hilse hende og sige tillykke. Tvillinger er sådan en gave!
Nu, hvor William og Elias har 'fundet hinanden', er der tit sådan nogle stunde, hvor de kigger på hinanden og snakker. Det er sjældent så længe og intenst som første gang, men til gengæld er de begyndt at kigge på hinanden på den mest kærlige måde, man overhovedet kan forestille sig. Det er endnu ikke lykkedes os at fange det på film, men vi vil blive ved med at prøve. Deres øjne stråler simpelthen af kærlighed. Det er så utrolig smukt. Et tvillingeforhold er vitterlig noget helt særligt!
Tænk, at det lykkedes os at lave sådan to. :-D
Lykkelige hilsner og knus
Der er INGEN tvivl - I har bare være gode alle 3 ;-)
I kan roligt være både lykkelige og stolte, og skal ikke være i tvivl om, at mit "forspring" i.f.t. Brittas kommende tvillingebørnebørn bliver flittigt udnyttet. Hun bliver selvfølgelig bare tvangsindlagt til forevisning af nye fantastiske videoklip og billeder, så hun kan forberede sig på sine egne kommende lyksaligheder.
Kærlige og stolte hilsner fra Lene
Send en kommentar