Hey alle sammen (hvis der da stadig er nogen, der kigger med?)Så er William og Elias fyldt 3 måneder. Tænk, det lyder ikke af særlig meget ... 3 måneder ... men, hold op, hvor er der sket meget på den tid. Det er slet ikke til at forstå, at vi en tidlig morgen for bare 3 måneder siden satte os ud i bilen med kurs mod Rigshospitalet, at vi senere samme dag fik vores elskede små aliens at se for første gang, at vi de efterfølgende otte dage lå indlagt, at vi derefter kom hjem i huset i Vanløse og fik etableret en hverdag, og at vi nu bor her i Miami ... What a ride!
Men det vildeste af alt er nu den udvikling, der har fundet sted hos drengene. Fra at være nogle bitte-bitte-små babyer, der ikke kunne særlig meget, er det blevet nogle store, flotte drenge, der kan en hel masse. De følger nøje ALT med øjnene, de smiler, griner og snakker dagen lang og er så småt begyndt at kunne styre deres hænder, som de fx støtter sutteflasken med, når de får mad, og sutter grådigt på, når de bliver sultne. (Lidt ligesom Bill Murray er ved at æde sin hånd i starten af En ny dag truer, hvis I har set den.)
Hov, har vi for resten fortalt, at de - efter vi flyttede til USA - har sovet 12 timer hver nat? Ofte i ét stræk, og af og til med et enkelt afbræk på ca. 5 minutter, hvor de lige får en flaske. Vi troede kun, vi var så heldige første nat, men det har vist sig at holde ved. Thank you, lord!
I højre side har vi linket til en mappe med billeder fra vores første tid her i Miami. Nogle billeder, som var kommet med sidste gang (under "Turen over atlanten"), er rykket med herover, da de hørte bedre til her. Vi mangler stadig at lægge billeder ind fra navnefesten, men de kommer en af dagene. Vi havde håbet at modtage nogle flere (vi har ikke selv særlig mange), men nu får I bare dem, vi har. Vi har til gengæld en masse pragtfulde billeder fra drengenes første tre måneder, som I endnu ikke har set. De vil blive lagt ind en af dagene.
Hip hurra for vores dejlige, store børn!
2 kommentarer:
Kære Rina og Marie.
Et helt kvart år - det er nærmest ikke til at fatte, hvor al den tid er blevet af!
I kan roligt regne med, at der er mindst 1 herhjemme, der studerer bloggen jævnligt. Godt at fotos er digitale nu om dage - jeg er sikker på, at billederne af jeres/vores lækre og nuttede superdrenge ville have været totalt opslidte, hvis de havde været af den gammeldags slags af papir!!
Tror heller ikke, at det bliver let at rive oldemor fra PC'en når hun kommer her til jul, og jeg glæder mig meget til at vise hende alle de dejlige billeder.
Mange hilsner, knus og kram fra Lene
Nå, det var godt at høre, at der i hvert fald er én, der kigger med. :-) Vi satser stærkt på snart at få lagt nogle flere billeder og videoklip ud - så snart vi får hyret lidt hjælp til at få passet drengene. Det er vi i færd med i disse dage. Bare nogle timer om ugen!
Ih, hvor lyder det hyggeligt med jul hjemme i Dannevang. :-) Det kunne vi godt have tænkt os. Du må endelig hilse oldemor og alle andre familiemedlemmer, der måtte komme til jul, mange gange og ønske dem rigtig glædelig jul fra os!
De kærligste hilsner og knus
Marie & Rina
Send en kommentar