Pakke, pakke, pakke ...

Mand, der er meget at se til, når man sådan pakker et liv ned! Sælge møbler, sælge bil, afmelde internet, afmelde elektricitet, aflevere dit her, dut der og dat et helt tredje sted. Phew ...! Men heldigvis har vi fået lov til at bo hos en af Rinas kollegaer her i den sidste uge, så vi kan gå og få tømt vores lejlighed stille og roligt uden at skulle bekymre os om at skulle bo midt i flytterodet. Og nu ser det faktisk ud til, at vi når det: De fleste af møblerne er solgt, og bilen ligeså. Så skal vi så bare se, om vi kan få plads til al vores habengut i kufferterne. Og hvordan vi kommer i lufthavnen 3 voksne, 2 børn, 8-10 kufferter, en tvillingevogn, 2 autostole, en stjernekikkert, en violin, 3 bærbare, pusletaske, kamerataske osv. osv. vil sikkert vise sig. :-)

Gud, hvor bliver det bare en lettelse, når vi endelig sidder på flyet med kurs mod Europa!

Én uge til afgang

Så er der kun lige præcis én uge til, at vi sætter kurs mod Danmark. Fredag aften i næste uge afgår flyet fra Miami til Heathrow, og lørdag eftermiddag lander den lille familie i Kastrup. Vi agter først at tilbringe et par dage i København for derefter at tage til Fyns land. Vi glæder os utrolig meget til at se jer alle sammen, og så er vi ret spændte på selve rejsen. To unge drenge med knald på - det skal nok blive en udfordring. Godt, onkel Wisam er her til at flyve hjem med os!

Vi er her endnu!

Kære alle sammen

Det er ved at være længe siden, men selv om vi ikke har fået skrevet meget herinde, har vi stadig fået taget en masse billeder. Dem er der linket til i højre side. Sæt jer godt til rette, for der er mange.

Noget af det sidste, vi har fået fortalt herinde, var, at Marie brækkede sin arm. Vi nåede aldrig at fortælle, at hun kort efter også reddede sig en knæskade! På noget så udramatisk vis som ved at strække benet efter at have siddet i skrædderstilling lykkedes det hende at få revet sin menisk over to steder i det højre knæ. Det var naturligvis ikke så sjovt, men vi kunne nu alligevel ikke lade være med at grine lidt af det hele, for det virkede bare så grotesk, at Maries højre side efterhånden blev mere og mere ubrugelig. MEN nu er alt godt: Armen er helet, og knæet blev opereret for to dage siden og skal nok blive så godt som nyt igen.

Det eneste, der var lidt svært ved det hele, var selvfølgelig, at vi havde to børn med knald på, og en mor, der ikke var meget bevendt. Vi havde med andre ord brug for hjælp! Bah-buh-bah-buh først kom mormor Birthe og tilbragte tre pragtfulde uger sammen med os, og siden kom onkel Wisam og afløste hende. Han er her stadig og bliver her, indtil vi rejser hjem til Danmark d. 18/7.

Vi lander i Danmark d. 19/7, og vi glæder os sådan til at se jer alle sammen!!!

Så er der knald på

Vi har nu to styks kravlende unger, så der er godt nok kommet knald på i det lille hjem. Ikke alene er de konstant på opdagelse og skal hentes i alle mulige afkroge af stuen, de synes også, det er rigtig sjovt at kravle oven på hinanden med de potentielle knubs, det medfører. Dertil kommer, at William er begyndt at trække sig op, hvor han kan komme til det, og det begynder Elias garanteret også på rigtig snart. Pyyyha, vi keder os ikke!

Men nu tilbage Elias, som altså begyndte at kravle i forgårs. Vi fangede det store øjeblik på video ...

Som det vistnok ret tydeligt kan høres, var vi ikke så lidt stolte. (Faktisk skulle man tro, at han havde vundet verdensmesterskabet i atletik - bortset selvfølgelig fra, at voksne sportsfolk nok sjældent bliver kaldt for "sveskeskat". ;o)

Watch out, here I come!

Vi har nu ét styks kravlende unge!

I de sidste par dage har William virkelig taget tilløb til at kravle fremad, og i dag var den der. Elias er også oppe på alle fire, men kravler stadig kun baglæns, det lille pus. (Vi henter ham flere gange i timen på vej ind under sofaen.) Man kan dog se, at han er tæt på at lure teknikken, så det er nok kun et spørgsmål om dage, før han indhenter sin bror. Der sker i det hele taget utrolig meget for tiden. Også med deres sprog - her er det som regel Elias, der introducerer de nye lyde. Forleden kiggede han op på Rina og sagde højt og tydeligt: "Mama!"

Nye billeder

Det er ikke så ligetil at få skrevet for tiden, men billeder kan vi da lægge op! Vi starter med nogle fra en eftermiddag på vores altan for en måneds tid siden. De kan ses ved at klikke på linket i højre side. Vi har også samlet nogle forskellige billeder fra den sidste måneds tid i mappen "Forår i Miami".

Hvis vi kort skal gøre status over, hvordan det går herovre, kan vi berette, at det heldigvis ser ud til, at Marie slipper for at skulle opereres, men at hun kan nøjes med at have armen i gips (eller fiberglas er det faktisk), og at Rina stadig arbejder hjemmefra. Vi har fyret vores nanny, så det er lidt af en udfordring at være Rina lige nu - med fuldtidsjob, to børn og en halv-invalid kæreste, der hverken kan tage drengene op, skifte ble eller give ungerne mad. Og så er der jo også alt det huslige ... Jo, hun keder sig bestemt ikke!

Men drengene har det godt. De smiler og griner og pludrer, leger lystigt dagen lang og har fået det mest forrygende og uimodståelige strithår. :-) William er oppe på alle fire og kravler uden tvivl inden længe. Elias kravler ikke endnu, men kommer lynhurtigt omkring med sin højtudviklede rulleteknik! De sover godt om natten og er generelt bare to utrolig charmerende og glade børn.

Av

Det er svært at skrive indlæg, når man har brækket armen. :-(

Og det er tåbeligt at løbe på skateboard uden håndledsbeskyttere ...