Kære alle sammenDet er ved at være længe siden, men selv om vi ikke har fået skrevet meget herinde, har vi stadig fået taget en masse billeder. Dem er der linket til i højre side. Sæt jer godt til rette, for der er mange.
Noget af det sidste, vi har fået fortalt herinde, var, at Marie brækkede sin arm. Vi nåede aldrig at fortælle, at hun kort efter også reddede sig en knæskade! På noget så udramatisk vis som ved at strække benet efter at have siddet i skrædderstilling lykkedes det hende at få revet sin menisk over to steder i det højre knæ. Det var naturligvis ikke så sjovt, men vi kunne nu alligevel ikke lade være med at grine lidt af det hele, for det virkede bare så grotesk, at Maries højre side efterhånden blev mere og mere ubrugelig. MEN nu er alt godt: Armen er helet, og knæet blev opereret for to dage siden og skal nok blive så godt som nyt igen.
Det eneste, der var lidt svært ved det hele, var selvfølgelig, at vi havde to børn med knald på, og en mor, der ikke var meget bevendt. Vi havde med andre ord brug for hjælp! Bah-buh-bah-buh først kom mormor Birthe og tilbragte tre pragtfulde uger sammen med os, og siden kom onkel Wisam og afløste hende. Han er her stadig og bliver her, indtil vi rejser hjem til Danmark d. 18/7.
Vi lander i Danmark d. 19/7, og vi glæder os sådan til at se jer alle sammen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar