lørdag den 3. november 2007

To måneder gamle - og hva' så?

Så en hel masse!! Vi har nu to smukke storsmilende, storsludrende, storcharmerende helt ekstremt overdrevet nuttede store drenge! William lagde ud med at veje 3200 g og vejer nu 5500 g, og Elias startede på 2900 g og vejer nu godt 4500 g. I længden er de gået fra hhv. 50 og 49 cm til 60 og 59 cm! Og i graden af nuttethed har de simpelthen sprængt skalaen. Se bare dette filmklip:



Vi er samtidig så forbandet heldige, at de sover i ét stræk fra kl. ca. 11 om aftenen til kl. 6 om morgenen. Stik dén! (Vi gentager: Man må godt blære sig på egen blog. ;o)

Hip hurra for William og Elias, der fylder to måneder i dag!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Supermødre og Superdrenge.
Helt vildt pragtfuldt at se videoklippet. Det er jo næsten (også kun næsten) som at være der selv. Hvordan i alverden skal man dog få taget sig sammen til at lave noget andet fornuftigt, når man kan sidde her og studere klippet gang på gang på gang................. Glæder mig helt rundtosset, til vi snart ses igen.
Kærligste smile- og krammehilsner fra farmor Lene.

Marie og Rina sagde ...

Hej Superfarmor!

Jamen vi må da vist se at få lagt nogle flere klip ud på bloggen i en fart. Der er masser at tage af, for vi filmer de små så meget, at de snart må tro, at kameraet er en del af kroppen. :-)

Vil fluks gå i gang med projektet!

Knus og kram fra alle os