Så fyldte drengene fire år!

Og sikke en dejlig fødselsdag, det var. Solen skinnede, og familien var samlet fra nær og fjern. Skønt! I kan se billeder fra den store dag, hvis I klikker på linket i højre side.

TAK til jer alle sammen for en pragtfuld dag!

A boyband in the making

Drengene har "lært at synge", som de begejstret udtrykker det. Bedøm selv ...

Vi synes i dén grad, de udstråler star quality!

Og så har de en ret uimodståelig indstilling til det at optræde. ;o)

Et par nye guldkorn

William og Elias til Peter: "Far, hvor er din far henne?"
Peter: "Han er desværre død."
William og Elias i kor (trøstende): "Det er min farfar også."

:-)

Rina: "Hold op, hvor har I rodet!"

Elias: "Det gør børn."

Guldkorn fra ungerne

I får lige et par af ungernes seneste guldkorn:

Mama: "Hvorfor gør du sådan noget fjollet noget?"
Elias: "Det er, fordi jeg er ligesom min far. Han er også fjollet."

Elias: "Når jeg bliver voksen, skal jeg ikke have børn."
Mor: "Hvorfor ikke?"
Elias: "Fordi de slås hele tiden."

En dag gennemgik vi hele familien, og da vi nåede til Peters far, måtte vi jo fortælle børnene, at han desværre var død. Senere overhørte vi dem stå og tale for sig selv:

Elias: "William, vi har mistet vores farfar."
William: "Åh nej, nej, nej ..."

Død fylder i det hele taget meget for tiden - ikke mindst fordi vores genbo, Panagiotis, mistede sin kone for en måneds tid siden. Og så er der en Disneyfilm, som de ser meget, der også handler om en gammel mand, som mister sin kone. Dét tema har affødt følgende dialoger:

William: "Mor, når jeg bliver gammel, så skal jeg have en gammel kone."
Mor: "Du kan også få en kone, før du bliver gammel. Så kan I blive gamle sammen."
Elias: "Ja ... Og så dør hun."

Elias: "Mama, når du bliver gammel, så bliver du død. Så mister mor sin kone."

Elias (om Panagiotis, hvis terrasse man kan se ind til fra toppen af vores trappe):
"Jeg tror, han sidder og spiser."
William: "Ja, han sidder og spiser."
Elias: "Nej, jeg tror ikke, han kan spise noget ... for han savner sin kone."

De kære små :-)

Sommeren går på hæld :-S

Der er nu kun en uge til, vi skal hjem. Æv ... Altså no offense - vi glæder os til at se alle mand, men hold op hvor er der røvsygt i DK, når man er vant til sol, saltvand og solmodne middelhavsgrøntsager. Hvad er det nu, man kan få derhjemme? Nåh ja, kål med kål på - fra Netto. Vi er vant til at købe grønt hos grønthandleren (det, vi altså ikke selv høster i haven), kød fra slagteren og så videre og så videre. Vi får friskpresset appelsinjuice hver morgen og tager til havet hver eftermiddag.

Ikke så tosset et liv, vel?!

Nå, men vi glæder os faktisk til at se jer alle sammen. :-) Og vi glæder os rigtig meget til at fejre ungernes fire års fødselsdag lørdag d. 3/9.

Der er friske billeder hernedefra i højre side af skærmen. Jeg har sprunget billederne fra vores uge i Tyrkiet over - de følger snarest og bliver diskret møffet ind det rette sted i kronologien (mellem de to Mytilini-billedmapper).

God fornøjelse - og kommentér gerne vores billeder (og indlæg), så bliver vi så glade!

Hilsner fra Turkistan

I søndags tog vi færgen fra Mytilini til Dikili i Tyrkiet og kørte de ca. 250 km sydpå til Akbük, hvor Omar og Faten har købt hus. Det har været en utrolig hyggelig uge, og ungerne har nydt at være omgivet af så mange mennesker. Ud over Omar og Faten er onkel Wisam og onkel René her også, og i går ankom Wisams søde kæreste, Chinh. Det er godt, at det er sådan et stort et hus!

De første billeder fra sommeren 2011

Så er der dugfriske billeder fra Mytilini!

Ved samme lejlighed får I lige et guldkorn, som Elias serverede for os i går, da vi var nede at spise is ved vandet, og Rina kort var gået for at hente servietter i bilen:

Elias: "Mor, hvor er mama?"
Marie: "Hun er lige gået hen for at hente nogle servietter."
Elias (bekymret): "Så er der sikkert nogen, der tager hende, fordi hun er så smuk."

Nårh. :-)