Kommer lige i tanke om et guldkorn fra i sommers, som ikke må gå i glemmebogen: Vi kører hjem fra stranden om aftenen. Solen er gået ned, og til højre for os hænger månen stor og rund på hele turen hjem. Elias, der sidder i højre side bag i bilen, sidder tavst og betragter månen og siger så pludselig:

"Tak, måne, fordi du passer på os."

My little poet!