tirsdag den 4. marts 2008

Kært barn lærer tidsnok sit (rigtige) navn, ikke?

Vi må konstatere, at der absolut ingen reaktion kommer fra drengene, når vi bruger deres navne... Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi slet ikke bruger dem nok. Siger vi derimod "smukke skat", kigger de begge omgående!

Udover at de begge må tro, de hedder "smukke skat", tror de garanteret også, at de hedder "lille mand", "dejlige dreng", "nuttefrans", "lille mus(ling)", "smilefrans" og alle tænkelige kombinationer a la "lille smukke, dejlige skat" og "lillebitte smukke, dejlige nuttefrans" ("smukke" og "dejlige" har det med at gå igen).

Vi prøver af og til at kalde dem ved navn: "William?" Ingen respons. "William?" Stadig ingen respons. "Wiilllliaammmmm?" Og hvis han så tilfældigvis kigger: "Der var du jo, smukke skat!" Og dermed lykkes det os fuldstændig at sabotere vores eget navneindlæringsprojekt. But what to do? De er jo bare så cuuuute!

Ingen kommentarer: