Og dermed stadig William og Elias' ½ års fødselsdag! Vi vil benytte lejligheden til at gøre lidt status:
Det er blevet nogle store drenge. Vi må se at få dem målt og vejet, så I kan få et indtryk af, HVOR store de er blevet. William er stadig størst, og det er et held, da de ellers ville ligne hinanden på en prik. Elias er lidt af en splint, hvilket garanteret hænger sammen med hans rolige væsen. Han har ganske enkelt ikke lige så travlt, som William har - heller ikke med at spise.
De er jo to vidt forskellige gemytter, de små, og deres udvikling afspejler dette meget fint. William mosler af sted og har travlt med at lære at kravle, mens Elias nyder stille og roligt at lege med sine fødder. William har slet ikke tid til at koncentrere sig om sine fødder, for han skal om på maven og fremad, fremad, fremad. Naturligvis kommer han ingen vegne, medmindre vi lader ham sætte af på vores håndflader, og det kan godt frustrere ham en del! I de situationer ligner han mest af alt en skildpadde, der er havnet på ryggen og ligger og spjætter (dog ligger han altså på maven). Vi kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndene over det - og i øvrigt tage hatten af for hans ihærdighed, for han bliver ved og ved og ved, selv om han virkelig ikke synes, det er særlig rart. Som sagt har Elias slet ikke det samme behov for at komme frem. Han vil hellere lege stille og roligt med nogle forskellige ting eller op og leje helikopter. Én ting har de dog til fælles: Den absolut bedste leg i verden er at tumle rundt på et tæppe med os og hive os i håret og bide i vores fingre eller ører, eller hvad de nu kan få fat på. Det synes vi nu også er ret hyggeligt.
Vi har netop købt højstole, og de er et hit! Drengene nyder at sidde med til bords, og - apropos leg - så elsker de naturligvis at lege "hvem kan smide mest legetøj ned på gulvet hurtigst". Det er umuligt at udpege en vinder - de er fantastiske til det begge to.
Det er to glade drenge. Om morgenen er prime time: De ligger og smiler så bredt, når de vågner, at man næsten kan fornemme, hvordan det må syre i deres kinder. :-) De relativt få frustrationer, der opstår i løbet af dagen, kan som regel tilskrives sult, behov for bleskift eller førnævnte 'forsøg på at kravle uden at komme nogen vegne'-problematik. Om natten sover de fra kl. ca. 19 til omkring kl. 6 om morgenen - afbrudt af 1-2 korte spisepauser.
De øver sig stadig flittigt i at snakke og snakker stadig meget forskelligt. William arbejder meget med da-da-da-da-da for tiden, mens Elias mest kommer med agrrrrrrrryyy-lyde. (Han har vist ikke fundet sin alveolarrand endnu.) Begge laver tit en ret morsom lyd, hvor de blæser kinderne op, så meget de kan, og så slipper en lille smule luft ad gangen i en bwwwww-agtig lyd. Sådan lidt som en trompetist. Det ser ekstremt nuttet ud.
Nå, men nu skal drengene snart i seng, så vi må hellere se at komme ud og fejre den sidste del af deres fødselsdag.
Tillykke til vores smukke drenge, som bliver sjovere og sjovere og dejligere og dejligere for hver dag, der går!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar