I dag var vi hos fødselslægen, hvor der blev bestilt tid til kejsersnit. Vi kunne ikke vælge så frit, som vi troede (der bliver kun udført kejsersnit på tvillingegravide om fredagen og om mandagen), så den store dag bliver MANDAG D. 3. SEPTEMBER 2007.
6 kommentarer:
Ih hvor jeg glæder os til den allerførste fødselsdag :-)Tror bestemt ikke, at det bliver et problem at få lov at holde fri til sådan en begivenhed.
Hvad mon de stolte mødre tror, at de små mandfolk ønsker sig allermest i fødselsdagsgave ?
Kærlige hilsner, knus og kram fra Lene
Kære farmor Lene
Vi har lige haft ringet til hospitalet, og det er åbenbart sådan, at folk (selv bedsteforældre!) først må komme ind på afdelingen og se vidunderne i besøgstiden om aftenen, dvs. mellem kl. 18 og 20. Vi synes selv, det er lidt kedeligt, at hele familien ikke kommer til at sidde lige udenfor under selve indgrebet med flag og balloner (eller bare en kop kaffe :-) og bliver lukket ind umiddelbart efter, men det er åbenbart ikke tilladt. Æv... Så vi må glæde os til kl. 18!
Ja, gad vide, hvad de små mænd ønsker sig i deres allerførste fødselsdagsgave? :-) Vi kunne forestille os, at de godt kunne tænke sig nogle sparkedragter til at sove i eller nogle nye hjul til deres barnevogn. I tilfælde af det sidste skal de være til en Odder-barnevogn og må gerne være 'luftfyldte' (dvs. ikke massive). Sådan nogle hjul er halvdyre, så alene ét hjul ville være overdådigt - og mindre kan bestemt også gøre det! Tøj ville fx være toppen. Uanset hvad er den største gave, drengene kan få, den store, kærlige familie, som venter dem herude. :-)
De kærligste hilsner og knus fra os
Wow - sidder og måber her foran skærmen over din torpedo-mave! My God! :-) Du ser da bare fantastisk ud! Den 3. september it is. Dobbelt wow... Glæder mig godt nok til at se de to små bebs-drenge, som boltrer sig indeni dig lige nu! Knus, Marianne
Kære Marie og Rina,
Ihh, hvor jeg glæder mig til at høre om, hvor dejligt det er at en torpedo-mave med et lille snit - vups - kan blive til to drenge!!
Kh fra
Kirstine aka Kirstybell
Ps. Jeg skla hilse og sige tillykke fra min lillesøster på 8 år.
Kære Marie og Rina.
Håber at I begge og megamaven stadig har det godt, og kan holde til at vente den sidste korte tid til fødselsdagen.
Nu er det altså snart ved at at synge på sidste vers med den kæmpe torpedo-tummy. Lige pludselig bliver det bare helt konkret, at I er forældre til 2 eventyrlige guldklumper.
Gad vide, hvad "talje"-målet efterhånden er nået op på?
Jeg glæder mig rigtig meget til igen at se jer begge 2/alle 4 samt jeres og drengenes familier. Tror næsten, at det ender med, at vi kommer 3 fynboer for at ønske de nye vidundere velkommen i familien og verden. Faster Pernille fik julelys i øjnene, da jeg forleden spurgte, om hun måske også havde lyst til at være med, så jeg regner med, at hun lige hopper på et tog fra Århus.
Det bliver lidt sjovt at fortælle drengene (når de bliver større) om hvordan deres stolte og glade familie glade strømmede til fra hele landet, da de skulle fødes :-)
De kærligste hilsner + 1000 knus og kram fra Farmor Lene
Kære farmor Lene
Hvor er det bare dejligt at høre!! Så ser det jo ud til, at hele drengenes familie bliver samlet! Vi er SÅ lykkelige ved tanken. :-D
Så må vi bare håbe, at guldklumperne bliver derinde så længe...
Hvad angår taljemål og andre 'nyheder', så er det vist på tide, at vi kommer med et frisk indlæg her på bloggen. :-) Det kommer senere i dag!
De kærligste hilsner og knus
fra de lykkelige og spændte (!) mødre
Send en kommentar